Hold hovedet koldt til eksamen

eksamen

Andre broer
Mange danske unge oplever flere gange i løbet af deres skolegang at skulle til en eksamen. Nogen synes ikke, det er den helt store hurdle at skulle overvinde, mens andre synes, det er en nærmest umulig opgave at skulle i gennem. De allerfleste er dog enige om én ting – det skal bare overstås. Helst skal udfaldet nogenlunde passe til de forventninger, man har til én selv og ens eget potentiale, men mest af alt skal eksamenen overstås på den måde, den nu kan overstås på. Noget af det, de mere eksamensangste studerende frygter allermest er, at klappen går ned. At man simpelthen ikke kan huske en eneste ting fra undervisningen, og at man ikke kan formulere en eneste sætning, der giver mening. Mange står med spørgsmål som: Hvad nu hvis jeg går i sort? Hvad hvis jeg mister tråden? Og allerværst, hvad hvis jeg ikke kan finde tråden igen? Skal jeg så bare sidde og stirre på underviseren og censoren i de sidste 15 minutter af eksamenen? Alt efter, om det er en mundtlig eller skriftlig eksamen, man skal i gang med, er der nogle forskellige teknikker til, hvordan man holder hovedet koldt til eksamener.

Mundtlig eksamen


Mundtlige prøver og eksamener er ofte dem, der fremprovokere mest angst hos de studerende. Her er en stor del af udfaldet af eksamenen baseret på, at man kan tænke hurtigt og virke ”overbevisende”. At virke overbevisende kræver flere ting: Det kræver for det første, at man kan svare på de spørgsmål, der bliver stillet, og at man kan gøre det på en selvsikker måde. Men hvad nu, hvis man ikke er helt sikker på det, man står og siger? Det er der flere måder at forbedre. For det første er det en rigtig god idé at indlære sig nogle hukommelsesteknikker. Der findes mange stedernettet, hvor man kan lære sig dette. I forsøg med en hukommelsestest, har det vist sig, at folk, der benytter hukommelsesteknikker til at indlære fakta, husker 40-50 % bedre, end dem, der øver sig i udenadslære. Kort tid før, man skal ind til den mundtlige eksamen, kan man også forsøge sig med åndedrætsteknikker, der får pulsen og kroppens alarmberedskab til at falde. Hvis man yderligere stiller sig i en kropsposition, hvor man fylder meget i lokalet – fx med spredte ben og hænderne på hofterne – i 2 minutter, vil man opleve et fald i sine stresshormoner, hvilket hjælper én med at holde overblikket.

Skriftlig eksamen


Ofte er det lidt lettere med en skriftlig eksamen i forhold til, at hvis klappen går ned, har man bedre ro og tid til at samle sig selv igen uden, at nogen kan opdage det. Hvis hjernen bliver helt blank kan man sagtens sidde og stirre ud i lokalet eller tegne kruseduller i 5 minutter og så komme tilbage på sporet. Det kan ligefrem være en hjælp og gøre, at man får skrevet noget mere velovervejet, for lige pludselig kommer der et eller andet til én. Også her er det gavnligt med hukommelsesteknikker, så man hurtigere fanger tråden igen.

Share on  -

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Gulvlampe til det charmerende hjem

En gulvlampe kan bruges til mange forskellige anledninger. Om det er hygge belysning til, når du læser eller til at lyse et stort rum op fra det ene hjørne – gulvlampen kan klare det hele. Noget af det mest idéelle, når du er på udkig efter belysning...

Continue Reading...
Guide til finansiering af byggeprojekter

Hvis du selv går med tanker om at ombygge eller måske opføring af et hus fra grunden eller en større renovering er der stor chance for at du skal ud og låne kapital til dette, da det hurtigt kan løbe op i større summer. Vi har her på siden derfor lav...

Continue Reading...
Julegaveideer der kan købes hjemmefra

Den danske sommer er for alvor ovre, faktisk er der nu under 3 måneder til juleaften! Det er derfor allerede væsentligt at begynde at overveje, hvad man kan købe og evt. hvor man skal købe det. Du er måske også træt af julestressen og de flere tusin...

Continue Reading...