have

Hvilke nye planter skal tilføjes til din have?

cc22

Er du en af de heldige der har en have, så er du måske så småt begyndt at få den gjort klar til forårets og sommerens havehygge. Du får sikkert luget ukrudt væk og måske er du også i gang med at overveje om du skal have plantet nogle nye planter. Hvorvidt det er prydplanter eller nytteplanter er op til ens egne præferencer. Ofte medfører det dog en vis portion arbejde, at skulle holde ens bede pæne og fri for ukrudt. Men har du nogensinde overvejet om du kan indrette din have på en måde der vil virke tidsbesparelse?

Hvem elsker at luge ukrudt?

En ting der især kan tage meget tid og som regel kun tager længere tid nu større ens have er, er at fjerne ukrudt. Selvom det selvfølgelig er godt og gavnligt for ens planter at man fjerner det, så føles det måske ikke som den slags arbejde hvor man ser en direkte gevinst. Netop derfor er det sjældent de fleste der nyder denne del af havearbejdet.

 

Men faktisk er det muligt at gøre noget for at undgå denne lidt trælse pligt i haven. Her er der ikke tale om at skulle bruge en masse gift og kemikalier, nej det er faktisk muligt at undgå ukrudt ved hjælp af planter. Lige først lyder det måske underligt, men hvis du vælger at få plantet et smukt bunddække i dine bede, eller om ikke andet i nogle af dine bede, så vil du på sigt slippe for at fjerne ukrudt.

En tidsbesparelse plante

Det er klart at i begyndelse vil bunddækket ikke være så tæt at ukrudtet ikke vil vokse op. Så til at starte med bliver man nødt til stadig at bruge tid på at luge lidt. Men med tiden vil bunddækket forhåbentligt blive så tæt, at det kun er meget lidt ukrudt der vil kunne overleve og vokse op. Dermed slipper du for at bruge tid på denne tjans. Har du en stor have vil du måske spare mange timer arbejde ved dette tiltag.

 

Ved at have bunddække i ens bede opnår man også et rigtig pænt udseende i ens bede. Det vil se pænt og nydeligt ud, idet bunden vil være ensartet og de andre planter kan stå flot og komme til sin ret. Hvem elsker ikke en løsning der både er flot og praktisk.

bunddække

Efterfølgende vil du så kunne bruge den tid du har sparet på nogle andre opgaver du synes er sjovere at udføre, uanset om det så er beskæring eller noget helt andet. Men du kan også blot bruge tiden på at slappe af og nyde synet af din flotte have.

Variationerne inden for bunddække er stor

Med bunddække er det også muligt at lade det afspejle ens personlige stil, for der findes nemlig rigtig mange forskellige typer af bunddække. Så du er på ingen måde tvunget til kun at have efeu. Du kan få alt fra nogle der bare er grønne og neutrale, til blomster, til spiselige bær. Dermed kan du sagtens få sat en masse kulør på haven ved hjælp af bunddække, hvis det er det du ønsker. Dog er det vigtigt at du undersøger hvorvidt det område du vil have bunddække på er primært i skygge eller i solen, da dette har en betydning for hvilke planter der kan trives der.

Categories

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *