
Går du med tanker om at købe en hund? Men er du i tvivl om, hvilken race du skal vælge? Så er det fuldt forståeligt. Det er nemlig vigtigt, at hunden passer til din personlighed og livsstil. Det er nemlig vidt forskelligt, hvilke behov de forskellige hunde har. Netop derfor er det også svært at vælge den rigtige race.
Blandt andet skal du overveje hundens aktivitetsniveau, hvorvidt den kan være alene hjemme samt hvor lydig den er. Hvis du har børn, eller ofte har børn på besøg, bør du også overveje, hvorvidt hunden kan sammen med børn. Der er – kort fortalt – mange ting at holde styr på. Derfor finder du tre gode grunde til at vælge en Staffordshire bull terrier i det følgende.
En fantastisk selskabshund
Hvis du gerne vil have en hund, er det formentlig fordi, at du gerne vil have lidt selskab. Derfor foretrækker de fleste mennesker også en social hund, der er kontaktsøgende. Her er en Staffordshire bull terrier et fantastisk valg. Den vil nemlig hellere end gerne nusses, klappes og være hos dig.
Med en Staffordshire bull terrier er du derfor garanteret en god ven og følgesvend, som altid vil være glad for at se dig. Det er en fantastisk kvalitet, som rigtigt mange hundeejere værdsætter.
Kan trænes til at være lydig
Fra naturens side er en Staffordshire bull terrier stædig anlagt. Blandt andet derfor er det også vigtigt, at du som ejer sætter tidlig ind med lydighedstræning. Hvis du gør det, vil du få en fantastisk hund, der sagtens kan dæmpe sine egne impulser for at adlyde dig.
Faktisk er en Staffordshire bull terrier relativt nem at træne til at være lydig. Men det kræver en kontinuerlig og konsekvent opdragelse, hvor du står fast, uden at blive hård eller nedladende.
God til folk med allergi
Hvis du lider af hundeallergi, er det faktisk ikke hundehårene, du er allergisk over for. Det er i stedet hundens underuld, spyt og urin. En Staffordshire bull terrier har ingen underuld, og derfor er der en del hundeallergikere, der godt kan tåle denne race.