4 gode grunde til at få en trampolin

En trampolin er altid et hit, både for store og små. Når voksne får sig svunget op på den bløde flade kan de ikke længere skjule det lille legebarn som de stadig har gemt inde i deres mave. Børn kan lave de vildeste spring og det skøreste gøgl og rigtig slippe fantasien løs. En trampolin har uendelig mange fordele og formål. Det er nemlig ikke kun sjovt at hoppe på trampolin, der er også nogle motoriske fordele. Den helt store fordel er dog, at hele familien kan være med. Her er 4 gode grunde til at få en trampolin.
Sjov
Det er sjovt at have en trampolin. Det er sjovt at hoppe op og ned og springe rundt. Man kan lære nye spring eller øve sig på at hoppe endnu højere. Det er noget af det bedste når man føler man kan flyve og man næsten kan nå himlen. Og begejstringen vil ingen ende tage når det kilder i maven, på vej ned mod jorden igen. Der er også massere af lege du kan lave på en trampolin, hvis man er flere personer.
Balance og motorik
Når man så hopper op og ned, så er det faktisk ikke kun det sjove der er vigtigt. Fordi du får så meget fart på og bliver kastet højt op i luften, bruger du din balance rigtig meget. Jo bedre styr du har på din balance, jo højere kan du hoppe. At bruge en trampolin ofte kan styrke din balance utrolig meget, også fordi at selve fladen er meget elastisk og giver nemt efter.
Når man så laver spring eller andre vilde hop, styrker du din morotik. Hvordan ens arme og ben skal opføre sig i luften. Man lærer hvordan man skal placere sine hænder og fødder for at få mest muligt ud af springet. Er der et spring man ikke kan lave i første omgang er der god mulighed for at blive ved indtil man kan det. På den måde udvikler man også sin motorik, så man bliver bedre og lærer sin krop bedre at kende.
Familiehygge
Som det er blevet nævnt før, så behøver man ikke være ene mand om at hoppe på trampolin. Man kan snildt være flere personer, og det er oplagt at hele familien deltager i trampolin aktiviteten. Forældrene kan sagtens stå at kigge på mens børnene hopper, og de kan også holde de mindste i hånden, for at lære dem at hoppe. Desuden er der også en masse lege som familien kan samles om på en trampolin.
Motion
En fordel som nogen måske har tedens til at overse, er motionen. Det kan nemlig sagtens være sjovt at dyrke motion, og det er trampolinen et udemærket eksempel på. Samtidig med at du har det rigtig sjovt, og faktisk ikke opdager at du laver noget fysisk hårdt, så styrker du din kondition og dine muskler. Det er især musklerne i benene og ryggen der bliver styrket. Din puls stiger og du spænder i rigtig mange muskler i kroppen når du laver et spring. Man kan sagtens blive forpustet af at springe på trampolin, men du behøver ikke at hive efter vejret for at dyrke din motion.