
Kniber det med balancen, eller har du ikke de nødvendige kræfter i benene til at stå op i længere tid – eller er du bare mere tryg, når du sidder ned, end når du står op?
Den usikkerhed og utryghed kan i så fald blive forstærket, når du tager et brusebad. Så er gulvet jo tilmed vådt og glat. Utrygheden vil især være udtalt, hvis du er alene hjemme, når du bader.
Bliv fri for denne bekymring ved at indrette dig med en badestol eller en badebænk.
Brug en badestol
Ønsker du en øget tryghed, når du er i bad, så er der flere ting, du kan gøre. Du kan for eksempel bruge nogle badesko af gummi eller nogle badesokker med gummi under. De kan gøre din risiko for at glide markant mindre.
Er den også gal med balancen, kan en god badestol eller badebænk være lige sagen for dig. Den er simpelthen beregnet til at komme med i bad. Den kan sagtens tåle vand, og den er konstrueret sådan, at den står godt fast på gulvet med sine gummibelagte ben.
Så sidder du godt og trygt, mens du nyder dit brusebad.
Hvilke typer af badestole eller badebænke findes der?
Der findes faktisk en hel del forskellige modeller. Det, du skal have mest fokus på, er stolens sikkerhed og bæreevne.
Desuden bør du jo vælge en badestol eller badebænk, der er rar at sidde i. Den bliver du mest glad for.
De fleste badestole er lavet sådan, at benene er af metal, og sædet er af plastic. Nogle kan også have sæde og ryglæn af træ.
Så er der gummidutter under benene. Nogle modellers ben kan indstilles i højden. Det er ret praktisk.
Nogle modeller er helt faste, andre er sammenklappelige. Det kan være praktisk med en stol, der kan slås sammen, når du ikke bruger den. Har du et lille badeværelse, er den sammenklappede stol også nemmere at manøvrere med.
Du kan også få en badestol, der kan hænge på væggen. Det er nemt, og det sparer på pladsen. Den kan klappes op langs væggen, når den ikke er i brug.
Har du et badekar, kan du til det få et badesæde, som monteres på kanten af karret.
Der er således flere muligheder for at tage dit daglige bad siddende.
Andre former for hjælpemidler
Hvis du har brug for andre typer af hjælpemidler, der kan gøre din hverdag meget lettere, så findes der heldigvis masser af dem. Du vil nok blive overrasket over at se, hvor mange der egentlig findes.
Se for eksempel her hos Acu.dk, hvor du vil få vist og vurderet et hav af uundværlige produkter til mennesker, der har nogle fysiske funktionsnedsættelser.
Det kan være nogle hjælpemidler, som letter dine daglige gøremål i hjemmet, eller det kan være nogen, du kan bruge, når du skal udenfor.
Med disse produkter vil der være flere ting, du kan gøre selv, til trods for dine udfordringer. Det har en meget stor værdi at være selvhjulpen.