
Hvis du alene eller sammen med din familie overvejer at anskaffe jer en hund, så er der nogle overvejelser, du er nødt til at gøre dig, inden ud beslutter dig for hvilken hund, det skal være. Nogle hunderacer kræver nemlig noget mere arbejde end andre, og det er vigtigt, at du finder en race, der passer perfekt til dig og eventuelt din familie.
Danskerne har nogle favoritracer
I 2018 tilhørte ca. halvdelen af alle nyanskaffede hunde én af tre følgende racer:
- Labrador Retriever
- Schæferhund
- Golden Retriever
Dette betyder ikke, at du skal vælge en af disse, men der er en grund til at disse racer er utroligt populære. Labrador racen er en af de største favoritter herhjemme, og det skyldes, at det er en rigtig god familiehund. Racen har et mildt temperament, og herudover er den rigtig god til børn. Den er desuden lærenem, og det er generelt en rigtig god begynderhund. Den kræver dog minimum 1 times motion dagligt, hvilket er moderat for en hund.
Schæferen har nogle af de samme egenskaber, og herudover kræver den ikke meget pelspleje grundet det korte hår. Schæferen er dog en mere aktiv hund og skal motioneres mere end labradoren. Endeligt på den populære liste over hunderacer er Golden Retriever. Her får du en effektiv vagthund, der stadig er en god familiehund. Den kræver ligesom labradoren ikke meget motion, og det er derfor en god hun til de mindre aktive familier.
Kig også ud over listen
Hvis du ikke bryder dig om nogen af ovennævnte racer, så er der også mange andre at vælge mellem. Det er dog vigtigt, uanset hvilken race du vælger, at du først og fremmest undersøger hundens egenskaber, så du ved, hvad du skal forvente. En Siberian Husky kræver eksempelvis utrolig meget aktivitet, da den ellers keder sig og begynder at ødelægge møbler og lignende. Det samme gælder for den populære border collie, der ellers anses som en rolig hund. Hundens kvaliteter skal stemme overens med ejerens forventninger, og der er derfor ingen rigtig eller forkert valg af hund, så længe du er klar over, hvad du kan forvente dig af den hun, du anskaffer.