Fred

Kroppen er dit vigtigste eje – pas godt på den

cc22

Mange mennesker kalder kroppen for deres tempel, og det er faktisk ikke helt forkert. Kroppen bør nemlig prioriteres som dit absolut allervigtigste eje, og du har kun den ene. Det er kroppen, der giver dig energi, når du har brug for det, og det er kroppen, der sørger for, at du kan stå op hver dag og gå på arbejde. Så pas nu godt på den – og lyt til de signaler, den sender.

Der er grænser for, hvad din krop kan præstere, og det er vigtigt, at den får et hvil i ny og næ. Sørg for at skabe en hverdag, hvor der er plads til pauser, og hvor du prioriterer ro og fred ind i din hverdag. Læs med herunder, hvor du kan blive klogere på, hvordan du gør.

loeb

Start med at meditere

Meditation kan for nogle mennesker godt lyde som noget fluffy noget og lidt hokus pokus-agtigt, men ikke desto mindre giver det dig ro og får dig til at slappe af. Du må ikke forvente, at du fra den ene dag til den anden pludselig kan meditere, men det er heller ikke nødvendigvis det, det handler om. Det handler derimod om at sætte sig ned, slappe af og trække vejret helt ned i maven. Det handler også om at forsøge at parkere tankemylderet i din hjerne, så det ikke får lov til at stresse dig. Og samtidig kan meditation give dig nogle værktøjer til, hvordan du kan håndtere stressede situationer bedre, når de opstår.

Beskæftig din hjerne

Er du derimod typen, der simpelthen ikke ville få ro af at sidde stille og trække vejret, og ville du faktisk tværtimod blive lidt stresset af det, så bør du i stedet sørge for at give dig selv 15 minutters pause om dagen, hvor du for eksempel spiller et spil på telefonen, går en kort tur eller lytter til din yndlingspodcast.

Når hjernen er beskæftiget og koncentreret om noget, du godt kan lide, er den bedre til at lukke af for tankemylder og dårlige fokuspunkter. Og det kan give dig ro og fred i kroppen.

Venner

Dyrk motion

Uanset hvor travlt du har, er det alfa og omega at prioritere motion ind i din hverdag som en fast ting minimum et par gange om ugen. Din krop skal røre sig, så den kan være stærk nok til at stå imod sygdomme og dårlige perioder, men samtidig giver motion dig altså også mere energi og overskud både på den korte og den lange bane. Desuden sparker motionen til endorfinerne, som blandt andet er det, der gør dig glad. 

Der er således ikke ret mange argumenter for ikke straks at tage træningstøjet på og komme i gang. Og det behøver hverken være dyrt, besværligt eller tidskrævende at træne. Se her og få en masse gode tips og tricks til fleksibel og nem træning.

Brug tid på venner og familie

Selvom danskerne i dag har et rigtigt stor fokus på karriere og arbejde, så er det vigtigt at huske, at arbejde ikke er alt i verden. Selvom du måtte have et arbejde, som gør dig glad, er det stadig vigtigt også at beskæftige sig med andre ting end at arbejde. 

Og noget af det, der gør mennesker allermest glade, er andre mennesker. Omgiv dig med de mennesker, du holder allermest af, og prioriter selskabet højt i din hverdag. Det er vennerne og familien, der får dig til at grine, og det er dem, du stoler på og betror dig til, når alting er svært. Det er vigtigt at værne om sine relationer og passe godt på dem – både når det går godt, og når det går skidt.

Categories

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.