
Indretning af bolig kan være en svær størrelse. De fleste vil gerne følge en bestemt stil og glemmer lidt det praktiske element i forhold til børn eller kommende børn.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du indtænker plads til børnene, før din bolig anskaffes, og hvordan I også kan indrette jer i jeres eksisterende bolig. Det handler lidt om praktisk frem for stil, når man har børn. Især når der er tale om de helt små af slagsen.
Indtænk planløsning inden boligen anskaffes
Hvis I står og skal til og flytte i ny bolig eller måske ligefrem selv vil investere i fx huskøb, så er der nogle vigtige overvejelser at gøre sig, hvis man har børn, eller planlægger at få børn inden for den nærmeste fremtid.
Planløsningen er en vigtig del af at føle, at man har plads til sine børn. Er der fx rum nok til det antal børn, I har eller gerne vil have? Er værelserne store nok?
Og så er der det vigtige element i, om man skal vælge et eller to plan i huset. Man skal tænke på at have børnene tæt på sig, da det også er her børnene gerne vil være. Hvis man har førstesal på boligen, vil den typisk ikke blive brugt til ret meget andet end at sove i de første mange år frem. Men måske er det rart, når børnene bliver store? Dette er nogle overvejelser, man skal indtænke.
Indret jer med plads til sjov og leg
Foruden rumfordelingen skal der også indtænkes rumløsning, således at de rum der bruges mest, er bedst udnyttet og størst. Der skal være plads til leg og sjov. Der skal være plads til børnemøbler og udstyr, samt legetøj. Børnene vil nyde godt af den gode plads til at boltre sig, og ligeledes vil I som forældre.
Man kan sagtens have en forholdsvis lille bolig, men hvor der fx er afsat meget plads i stuen, hvilket er en fordel med børn, da det er her man vil opholde sig mest. Har man førstesal i huset er dette endnu vigtigere. Det kan også være, I har så god plads, at der nedenunder kan indrettes et decideret legeværelse.
Praktik frem for æstetisk stil
Med børn skal tingene bare være mere praktiske end stilrene. Har I helt små børn, bør I indrette jer, så små pilfingre ikke kan få fat i de fine nipsting, vælte urtepotter eller sluge små genstande. Det skal være praktisk i boligen, og det skal være sjovt og rummeligt.